info
back » Info » Bornholms Tidende - 5 September 2002
Bornholms Tidende - 5 September 2002
Andrea brænder for kunsten
PORTRÆT
Af Christina Hobel
--------------------------------------------------------------------------------
Andrea Falkvard er 21 år og har altid haft kunsten i blodet.
Både hendes mor og mormor har altid tegnet og malet, så kunsten er Andrea Falkvard næsten blevet madet med fra barnsben af.
— Det hele startede med, at jeg havde 30 forskellige tusser og en blok. Allerede som tre årlige kunne jeg få meget sjov ud af det. Jeg begyndte så i en alder af cirka syv at tegne nogle tegninger til min mormor. Hun var så begejstret for dem, at hun begyndte at hænge dem op på sit kontor.
— Jeg var kun ti år, da jeg malede mit første maleri, og siden da, har jeg altid været glad for at tegne og male.

Færøerne
Andrea Falkvard er ikke bornholmer, men færing. Hun kom til Danmark, da hun var ti år gammel og flyttede sammen med sin mor, som dengang bosatte sig på Fyn. Efter et par år valgte hun at rive teltpælene op og flytte til Bornholm, hvor hendes far havde bosat sig, efter hendes forældre blev skilt.
— Jeg tror, at jeg var cirka 14-15 år, da jeg kom til Bornholm, for jeg startede i hvert fald i 8. klasse på Nexø Skole. Det var noget af en omvæltning, men da jeg havde lært basis-dansk på Færøerne, var der ikke de helt store problemer.
— Jeg havde »fanget« meget af sproget, efter jeg flyttede til Fyn. Det værste var dog bare, at jeg kom til en provinsby, hvor de ikke kunne tilbyde mig en ordentlig undervisning i dansk, så derfor har jeg altid haft lidt problemer med at skrive og diktere det danske sprog. Det gik meget ud over de øvrige fag, som jeg havde i den danske skole.
— Skolen har aldrig rigtig været mig. Det eneste jeg klarede mig godt i var fag som billedkunst og andre udfoldelses fag. Men den boglige eller matematiske side har aldrig været mig. Det har jeg alt for meget krudt i rumpen til.
— Det er meget svært at være kunstner og det fandt jeg også ud, da jeg gik ud af skolen. Jeg har taget en HG eksamen, men det var ligesom ikke mig. Så bestemte jeg mig for at tage Den Fri Ungdomsuddannelse, hvor jeg selv kunne kombinere de ting, jeg havde lyst til.

Fri Uddannelse
— Jeg snakkede så med min vejleder og vi fandt nogle gode steder, hvor jeg kunne komme i en slags praktik. Blandt andet har jeg været på Cassius Clay, Bornholms Kunst Højskole, hvor jeg havde en fantastisk lærer ved navn Linea Jensen. Derudover har jeg været i praktik hos Bent Kaas, som mange kender. Og i øjeblikket går jeg på VUC i Rønne, hvor jeg blandt andet har engelsk, billed-kunst og psykologi
— Så jeg har været en del rundt og lært nogle gode og praktiske ting. Jeg var virkelig glad for at have Linea som lærer, for hun fik presset mig rigtig
— Så jeg har været en del rundt og lært nogle gode og praktiske ting. Jeg var virkelig glad for at have Linen som lærer, for hun fik presset mig rigtig meget, så jeg ikke var så sky. Jeg har nemlig meget svært ved at tro på mig selv, og har virkelig svært ved at tage imod anerkendelse.
— Det har hun hjulpet mig utrolig meget med. Da jeg var hos Bent Kaas, fik jeg også stor ros, og han fortalte mig, at han var sikker på, at jeg nok skulle blive til noget. Det har jeg hørt fra mange, men jeg tror nu stadig ikke så meget på det, da jeg både er meget kritisk og realistisk.
— Bent Kaas lærte mig også utrolig mange ting om de forskellige teknikker, blandt andet tusch, blyant, akvarel, akryl og meget andet. Men favoritten er helt sikkert akryl-maling.

Mærkelig
— I øjeblikket bor Andrea Falkvard med en veninde i Snogebæk. Hun har i flere år boet i Nexø, hvor hun altid blev betegnet som en speciel pige, der havde en provokerende tøj stil.
— Ja, som kunstner er man vel nok lidt mærkelig, og klæder sig i noget underligt tøj, men jeg er ret ligeglad. Jeg tager det tøj på, som jeg synes er behageligt.
— Ja, som kunstner er man vel nok lidt mærkelig, og klæder sig i noget underligt tøj, men jeg er ret ligeglad. Jeg tager det tøj på, som jeg synes er behageligt.
— Jeg har dog selv syet noget tøj, men det ender også altid med, at det er noget pudsigt tøj jeg laver og som får folk til at vende hovederne. Jeg tror også, at det har noget at gøre med, at man vil tiltrække sig lidt opmærksomhed, ligesom med mine billeder.
— Jeg maler nemlig surrealistiske billeder og helst billeder, hvor jeg kan fange folks opmærksomhed, da det virkelig er sjovt at se og høre deres reaktioner.
— Før i tiden malede jeg billeder, som helst skulle se så realistiske ud som mulig, men nu vil jeg hellere male billeder der er rodet, og som kan undre folk.
I Andrea Falkvards atelier er der billeder og malerier overalt. På væggene hænger store malerier, som for det blotte øje kun viser et banalt indblik i hendes verden.
— Jeg brænder virkelig for at male og tegne og håber at jeg kan leve af det, men jeg skal hele tiden prøve at være realistisk. Det er man nød til i denne branche, for man bliver hurtigt skuffet.
— Jeg lever i min egen verden og finder inspiration i ting omkring mig og i min hverdag. Derudover så har jeg en polsk kæreste, som selv er kunstner og som er en god kritiker når jeg viser ham mine billeder. Men han giver mig også støtte, ro og inspiration.
— Man skal have viljen til at male. Der er mange som er kede af, at de ikke kan male og tegne. Problemet er, at hvis man ikke vedligeholder det, så kan man ikke blive bedre. Det handler om at vedligeholde og forbedrer sig. Hvis du stopper som barn, så vil man faktisk altid tegne børnetegninger senere hen i livet, for du udvikler dig ikke idet du stopper processen.
— Man kan sammenligne det med, at hvis man stopper i syvende klasse med at have tysk. Så kan man kun det man har lært, og hvis man ikke går videre med det, så er det kun de mest banale sætninger man kan.

Om ti år
Som kunstner har man forskellige ambitioner og forventninger til sig selv og Andrea har også sine.
— Puha, om ti år? Så langt frem i tiden gider jeg slet ikke at bekymre min lille hjerne med, griner hun:
— Men jeg har da tænkt mig at søge ind på kunst-akademiet til næste år. Og hvis jeg ikke kommer ind, så regner jeg med, at jeg tager ud at rejse. Det skulle nok være noget med back-packing, eller på Interrail, hvor rejsemålene skulle være Europa eller Asien.
— Grunden til, at jeg vil af sted er for at prøve mig selv af og bryde nogle flere grænser. Dem, som kender mig vil nok tænke, at jeg har brudt mange grænser, som de aldrig ville kunne, men jeg er fuld af ide, er og mærkelige lyster, som jeg faktisk altid udfører.
— Det er vel også det, som har formet mig til den person jeg er i dag. Og måske grunden til, at jeg ikke har så stor en omgangskreds, for folk synes at jeg er meget mærkelig, griner hun.

Jobmuligheder
Som kunstner er man sin egen chef og man kan selv bestemme, hvad man vil bruge sin tid på. Men jobmulighederne står ikke ligefrem i kø.
— Der er mange gode og dårlige anerkendte kunstnere i Danmark og branchen er meget hård. Men hvis jeg går hen og trækker det lange strå så vil jeg gerne være kritiker. Ellers så kunne jeg godt tænke mig at få et job som underviser i billedkunst i en form for skole.
— Jeg er lidt af en ene spænder og arbejder bedst alene, for så kan jeg være ene om mine beslutninger og kun resultatet kan andre udtale sig om. Men selvfølgelig så ligger drømmen om at blive en anerkendt kunstner i baghovedet og jeg ville da ikke sige nej, hvis drømmen kom forbi og kunne blive til virkelighed.