info
back » Info » Bornholms Tidende - 18 juni 2003
Bornholms Tidende - 18 juni 2003
Andrea Falkvard er mellem de sidste på den Frie Ungdomsuddannelse.
Jeg var ufattelig heldig
UNGE
Af Torsten Cilleborg
Andrea Falkvard var lidt af en tvivler. Teenagepigen fra Nexø var i tvivl om, hvad hun kunne, og hvad hun ville med sit liv.

Hendes åbenbaring blev Den Frie Ungdomsuddannelse, som hun via Produktionshøjskolen nu har fulgt i to år.
I går afsluttede hun sin eksamen med et 10-tal i billedkunst, og et eksamenssnit på 9,2. Nu er hun klar over, hvad hun kan, og for resten er hun blevet meget bedre til det.
Hvad livet vil bringe hende, er hun stadig i tvivl om, men hun ved, at der står mange døre åbne, når hun er færdig med at gøre de overvejelser, som hendes uddannelsesforløb har modnet hende til.
Hun kan søge ind på kunstakademiet, hun kan søge ind på den frie læreruddannelse, hun kan læse til pædagog. Hun kan stort set vælge og vrage.

Piercet prototype
Nok skiller Andrea Falkvard sig hellere end gerne ud fra mængden — med piercinger og punkhår, men på sin vis er hun en prototype på de unge, som Den Frie Ungdomsuddannelse oprindeligt var møntet på. Nu er hun en af de sidste, der få lov at gøre den færdig. Regeringen har lukket muligheden, og det beklager både Bornholms Produktionshøjskole, Andrea Falkvard og mange af hendes jævnaldrende. Den Frie Ungdomsuddannelse blev lavet som et tilbud til unge, der havde svært ved at finde ind i uddannelsessystemet. Til buddet til dem blev, at de selv — sammen med studievejledere — kunne sætte en uddannelse sammen af moduler, fag og færdigheder, de kunne bruge fremadrettet.

De stærke tog de svages tilbud
Forstander Jette Olsen, Bornholms Produktionshøjskole forklarer:
— Lidt firkantet kan man sige, at Den Frie Ungdomsuddannelse var tænkt som et tilbud for svage unge. Sådan kom det bare aldrig til at virke, for det var de stærke unge, der så mulighederne og benyttede sig af dem. Derfor kom det ikke som nogen stor overraskelse, at regeringen valgte at lukke uddannelsen, men det skete på en temmelig barsk måde. Beslutningen var blev truffet den 30. januar og effektueret 1. februar, så mange unge nåede simpelthen ikke at få gjort deres uddannelsesplaner færdige og få dem godkendt, før der var lukket for kassen.
— For en skole som vores er det ærgerligt, for eleverne på Den Frie Ungdomsuddannelse har tilført skolen en masse gejst og inspiration og har dermed givet hele skole miljøet et løft, siger forstanderen.

En dannelsesrejse
Andrea Falkvard, der nu er 22 år, havde taget 10. klasse og havde i mangel på inspiration fulgt to år på handelsskolen, men det var ikke lige sagen. Lidt rådvild søgte hun ind på Produktionshøjskolen for at få lejlighed til at udforske de kreative sider af sig selv. Det var her, hun hørte om Den Frie Ungdomsuddannelse.
Sammen med sin studievej leder, Agnete Sørensen, fik hun strikket helt sit eget forløb sammen. Det bestod af fag fra Produktionshøjskolen, praktikhold hos kunstneren Bent Kaas og hos keramiker Cassius Clay, et ophold på Bornholms Højskole og eksamensfag VUC.
Forløbet har været en dannelsesrejse for Andrea Falkvard.

Appetit på kreativitet
— På produktionshøjskolen havde jeg det rigtig sjovt. Jeg prøvede keramik-, tekstil- og smykke værkstedet. Det var fedt. Jeg kunne arbejde med det, jeg lige havde lyst til, og jeg fik appetitten til at starte en kreativ uddannelse, beretter hun,
Hendes næste skridt blev et to måneders praktikophold hos Bent Kaas.
— Vi sad i hans sove- og arbejdsværelse og tegnede og malede. Bent Kaas hjalp mig over grænsen, fik mig til at se perspektiver og former i stedet for at male fladt og barnligt. Hen gav mig teknikker og tilpassede dem mit tempo. Her blev jeg for alvor hooked på kunsten.
Andrea Falkvards personlige højdepunkt blev tre måneders ophold på Bornholms Højskole. Her fik hun sin begrebsverden med alle ismerne sat på plads, og hun fik lov at udfolde og udvikle sig i det kreative miljø.

Oplevelse jeg aldrig vil bytte
— Vi arbejdede nat og dag. Om natten sad vi tit og malede og drak vin. Jeg lærte, at det er okay at være den, man er, og jeg fik produceret en masse. Ved vores afsluttende ud stilling havde jeg en hel væg for mig selv, så mange billeder, havde jeg lavet. Jeg vil aldrig bytte den oplevelse for noget andet i livet.
Hos Cassius Clay lærte Andrea Falkvard at dreje og arbejde alene og selvstændigt — uden nogen åndede hende i nakken.
— Men der var hele tiden nogen til at vejlede mig og give gode råd. Det var sjovt, men det fik mig til at indse, at keramik ikke passer med mit temperament, fortæller hun.

Nedtur på VUC
Til gengæld blev kursus fagene som dansk, engelsk og psykologi på VUC lidt af en nedtur.
— Jeg kunne i nogle timer fornemme, at folk ikke brændte for det, de lavede. Det irriterede mig meget, for uddannelsesniveauet er helt okay.
Men det fik mig også til at indse, at jeg har flyttet mig og er blevet meget modnet i forhold til mange af mi ne jævnaldrende, siger hun.
Forløbet har også gjort Andrea Falkvard videbegærlig.
— Jeg ser ikke så meget TV længere, jeg vil hellere læse, og bruger timer på biblioteket. Min far spørger mig, hvad jeg egentlig laver på det bibliotek. »Jeg læser,» svarer jeg. Så spørger han, om det er normalt for en pige i min alder. Det er det måske ikke, men jeg vil jo bare være den, jeg er.

Andreas ufattelige held
Hvem hun så er, Andrea Falkvard, vil nok være for omfattende at beskrive her, men som hun siger: — Jeg har været ufattelig heldig at få den chance, som Den Frie Ungdomsuddannelse har givet mig. Det er synd, at det ikke er flere, der får chancen, og det er ærgerligt, at nogle har spekuleret i den som frirejser til Caribien for at danse mavedans og dermed giver uddannelsen et tvivlsomt ry, for den har virkelig givet mange helt nye muligheder.
Omring 20 elever har ifølge studievejleder Agnete Sørensen taget uddannelsen via Bornholms Produktionshøjskole, de fleste har brugt den som springbræt til kreative og pædagogisk beslægtede uddannelser, og både Agnete Sørensen og Jette Olsen begræder, at en større gruppe søgende unge nu har mistet den mulighed.
For Andrea Falkvard byder den umiddelbare fremtid på en flytning til Svendborg, hvor hendes mor bor. Hun regner med, at hun vil arbejde og tjene penge det næste års tid og samtidig tænke over hvordan hun bedst bruger sine kreative færdigheder uddannelses- og arbejdsmæssigt.