info
back » Info » Uge Avisen Svendborg - Onsdag 19. Januar 2005
Uge Avisen Svendborg - Onsdag 19. Januar 2005
Malerier med dramatik og fylde
SVENDBORG: Den unge kunstner Andrea Falkvard Hansen udstiller netop nu hos Unge på Kryds og Tværs (UpKot), som har hjemme på Klosterplads 8a.



23-årige Andrea er født på Færøerne og har siden hun var 3 år tegnet og malet - først med tusser, senere tog hun fat om en pensel. Der er ingen tvivle om, at Andrea kommer fra et lille samfund, midt i en voldsom natur. Der er således dramatik og fylde i hendes malerier, og de voldsomme farver rammer én med saft og kraft, men motiverne giver også anledning til eftertanke og selvindsigt.
Sit første maleri lavede hun som 10-årig, men lysten til at blive kunstner kom for alvor, da hun i en periode boede på Bornholm. Her gik hun på Kunsthøjskole og var i praktik hos tegneren Bent Kaas i gudhjem.
Ligeledes har hun på Bornholm været i praktik hos keramikergruppen »Cassius Clay«.
Andrea, har udstillet flere steder på Færøerne, Bornholm og i Svendborg - og nu kan hendes værker ses i hele januar måned på Klosterplads 8a